Garanti

Björn Forsberg A/S og Danske Malermestres Garantiordning

Björn Forsberg A/S er medlem af Danske Malermestre og derfor omfattet af Håndværkets Ankenævn og Danske Malermestres Garantiordning, der har til formål at sikre kunderne et håndværksmæssigt korrekt udført malerarbejde.

Hvis vores arbejde ikke lever op til kundens forventninger, og dette ikke kan løses i mindelighed, kan klagen indbringes for Håndværkets Ankenævn. Ankenævnet vil i første omgang give Danske Malermestre 4 uger til at finde en løsning, og hvis det ikke lykkes, vil Ankenævnet tage stilling til sagen. Får kunden medhold, er vi, som medlem af Danske Malermestre, forpligtet til at efterkomme Ankenævnets afgørelse.

Skulle vi, dette til trods, ikke efterkomme Ankenævnets afgørelse, vil Danske Malermestres Garantiordning sørge for, at mangler ved arbejdet udbedres uden omkostninger for kunden. Garantiordningen dækker dog kun op til 100.000 kr. i udbedringsomkostninger og kun, hvis der klages over arbejdet, inden et år fra fakturadato.

www.EnRigtigMaler.dk